Bevillingsåret 2027
Ansøgning om tilskud, ændringsansøgning, udbetaling af tilskud og afrapportering
2. juni 2026
Ansøgningsrunden for tilskud i 2027 er åben og gennemføres med ansøgningsfrist den 4. september 2026, kl. 12.00
Den overordnede økonomiske ramme i denne ansøgningsrunde forventes at være i størrelsesordenen 2,0 mio. kr.
Fondens bevillinger er etårige og følger kalenderåret. Flerårige projekter kan derfor kun søge om tilskud for et år af gangen. Der skal afrapporteres for anvendelse af tilskuddet for hvert bevillingsår.
Ansøgningsmaterialet for 2027-runden
Ansøgningsskemaet som består af 3 dele:
- Del 1 Hovedskema med basisoplysninger om projektet og om ansøger (word)
- Del 2 Projektbeskrivelsen (word)
- Del 3 Projektøkonomi (excel)
I ansøgningsskemaets Del 1 indhenter fonden centrale oplysninger om projektet og ansøger og projektets forhold til fondens strategi. Ansøger skal angive hjemmel for projektansøgningen.
Nyt i Del 1 i 2027 er følgende:
- Ansøger skal i del 1 oplyse om projektet er et samarbejdsprojekt (samarbejdsprojekter skal forstås som partnerskabsprojekter, jf. vejledningens afsnit 5.1)
- Ansøger skal oplyse om projektet er afhængigt af medfinansiering fra anden side.
- Ansøgningsskemaets felter ang. vurdering af hjemmel er udvidet.
- Ansøger skal erklære sig på at den virksomhed, som ansøger er en del af, overholder EU's forordning om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.
I Del 2 med projektbeskrivelsen er der fortsat stort fokus på at ansøger får beskrevet bl.a. forventede effekter.
Derudover skal ansøgere, der er store virksomheder, som noget nyt i afsnit 2.1 beskrive, hvad situationen ville have været uden støtte, dvs. det kontrafaktiske scenario eller den alternative aktivitet eller det alternative projekt, og fremlægge dokumentation for dette. Dette følger af Retningslinjerne for statsstøtte, som regulerer ordningen. Der er en række undtagelser fra kravet om kontrafaktisk scenario men ansøgere, der er store virksomheder, og søger med hjemmel i følgende skal altid vedlægge det til ansøgningen:
- Aktiviteter med hjemmel i dele af aktivitetsbekendtgørelsens kap. 2: Det drejer sig om videnudvekslings- og informationsaktioner, hvor den relevante viden formidles til et nærmere defineret antal støttemodtagere (fx coaching) eller ved rådgivning.
- Aktiviteter med hjemmel i dele af aktivitetsbekendtgørelsens kapitel 4: Det drejer sig om fremstødsforanstaltninger i forbindelse med afholdelse af og deltagelse i konkurrencer, messer eller udstillinger
- Alle aktiviteter med hjemmel i aktivitetsbekendtgørelsens kapitel 5: Kvalitetsordninger
Ansøgere kan læse mere i vejledningen (side 10-11), hvoraf definitionen af en stor virksomhed også fremgår.
I Del 3 beskrives projektøkonomien.
Indsendelse af ansøgning til fonden
Projektansøgningen skal sendes pr. mail til: ks@lf.dk
- Skriv venligst "Ansøgning til Sukkerroeafgiftsfonden 2027" i mailens emnefeltet.
Ansøgningen fremsendes i pdf-format med underskrift, hvor
del 1, del 2 og del 3 er samlet i ét dokument.
Herudover fremsendes også de tre dokumenter som separate filer: Del 1 (Word), Del 2 (Word) og Del 3 (Excel)
Evt. program til at samle de tre dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Kvittering for modtagelse af ansøgningen
Ansøgere vil modtage en e-mail med kvittering for, at ansøgning er modtaget.
Fonden forventer at behandle ansøgningerne den. 14. september. Fondens afgørelser bliver udsendt til ansøgerne i oktober 2026.
Nyt i ansøgningsmaterialet for bevillingsåret 2027
Fonden fik ny bestyrelse den 1. november 2024 for en periode på fire år. Den nye bestyrelse vedtog som noget af det første en ny strategi for perioden 2026-2029.
Strategien har fået et servicetjek i foråret 2026. Servicetjekket har ikke medført nogen ændringer.
Alle ansøgere bør orientere sig i den opdaterede strategi og i den opdaterede vejledning forud for ansøgning.
De største ændringer i materialet omtales nedenfor:
Opdatering af vejledning
Fondens vejledning gennemgik i 2026 en større opdatering som følge af nyt lovgrundlag pr. 1. januar 2025 for bl.a. at sikre efterlevelse af økonomistyrelsen vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Ændringer mellem 2026 og 2027-vejledningerne er en række udvidelser og præciseringer:
- I afsnit 4 er beskrivelsen af hjemlerne i Aktivitetsbekendtgørelsen udvidet.
- I afsnit 4 er der tilføjet mere information om de minimis-støtte.
- I afsnit 5 er der tilføjet information om krav til ansøgere samt særlige krav til store virksomheder.
Derudover er pkt. 12.2., der oplyser om, hvornår en budgetændring kræver godkendelse af fonden, blevet opdateret, så den mere præcist afspejler økonomistyrelses vejledning om effektiv tilskudsforvaltning (pkt. 4.2.7, side 39 heri)
Økonomistyrelsens vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, der fortsat danner grundlag for fondens vejledning, kan læses her
Det sker, at aktiviteter grundet faglige eller praktiske omstændigheder må ændres. Hvis der skal foretages væsentlige ændringer af faglig karakter og ændringer i projektets budget, skal fonden godkende ændringerne. Tilskuddet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af projektet.
Der henvises til fondens vejledning om tilskud for yderligere information om:
- Ændring af det faglige indhold
- Ændring af budgettet, herunder finansiering, nye udgifter og omprioritering mellem budgetposter
Der opfordres til at kontakte sekretariatet, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en ændring forudsætter godkendelse.
Skema til brug for ændringer vedr. 2027-bevillinger
Skemaet består af to dele:
Del 1 Ændringsskema (Word)
Del 2 Projektøkonomiskema (Excel)
Fondens skemaer til brug for ansøgning om ændringer offentliggøres senere.
Skemaerne skal ligeledes bruges til opfølgning på bestyrelsens beslutning om delvist tilskud.
Hvordan og hvornår
Ændringsansøgninger skal indsendes til fonden, så snart behovet opstår og senest ved udgangen af bevillingsperioden den 31. december.
Ansøgningen skal fremsendes pr. mail i pdf-format, hvor del 1 og 2 er samlet til ét dokument.
Evt. program til at samle de to dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Fondens udbetalingspraksis er følgende:
- Efter indsendelse af tilskudsregnskab efter afslutning af projektet vil der ske en udbetaling af tilskudsbeløbet.
- Tilskudsmodtagere har dog mulighed for at få udbetalt tilskudsbeløb undervejs i projektforløbet til dækning af det faktiske, realiserede forbrug i hver af tilskudsmodtagers projekter.
- Der kan søges om udbetaling af op til 80 % af bevillingen.
- Oplysningerne hertil afgives af en organisationsansvarlig ved brug af en erklæring.
- Erklæringen lægges til grund for udbetaling af tilskud, således at udbetaling alene sker på baggrund af allerede afholdte udgifter og alene i henhold til fondens andel af projektets finansiering.
- Muligheden for at modtage udbetaling undervejs i projektforløbet vil ske under forudsætning af, at fondens likviditet giver mulighed herfor.
- Der er ikke krav om revisorpåtegning.
Erklæring til brug for anmodning om udbetaling:
Fondens skema offentliggøres senere.
Efter udløbet af den etårige projektperiode er der fortsat en række forhold, der skal iagttages. Det drejer sig først og fremmest om aflæggelse af tilskudsregnskab og faglig beretning, således at der kan føres kontrol med midlernes korrekte anvendelse.
Dertil vil der ofte være krav om offentliggørelse af de resultater, projektet genererer.
(Oplysninger herom og skemaer kommer i december 2026)
Fondsbestyrelsens afgørelser kan indbringes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen i henhold til § 8, stk. 7 i landbrugsstøtteloven.
En eventuel klage skal sendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Grøn udvikling & Ny viden, Nyropsgade 30, 1780 København V fondstilsynet@lfst.dk